Bliv TAXA chauffør

Som chauffør hos TAXA 4×35 vil du dagligt komme i kontakt med mange forskellige passagerer, som du vil skulle køre sikkert fra A til B. Det er et stort ansvar at skulle stå for at give kunden en god oplevelse med TAXA 4×35, og det kræver, at du forstår at sætte kunden i centrum. 

Jobbet som taxachauffør giver frihed under ansvar, og det er én af fordelene, som vores chauffører sætter stor pris på. Hør det fra chaufførerne selv nedenfor.

Hør hvordan det er at være chauffør hos TAXA 4×35

Se videoerne nedenfor, hvor TAXA chauffør Dilprit og Ashwami fortæller, hvorfor og hvordan de er blevet chauffør hos TAXA 4×35. De fortæller desuden om de fordele ved chaufførjobbet, og de forklarer, hvad det vil sige at arbejde i et servicefag, hvor kunden er i fokus.

Sådan bliver du chauffør hos TAXA

1

Få et kvalifikationsbevis

Blandt andet DEKRA og AMU afholder kvalifikationskurser til persontransport. Typisk er det 10-dages kurser, som afholdes i Storkøbenhavn. Prisen afhænger af din nuværende jobsituation og din uddannelsesbaggrund. 

Når du har bestået kurset, får du et kvalifikationsbevis, som gælder i 10 år. 

2

Få et chaufførkort

Med kvalifikationsbeviset er du kvalificeret til at søge om et chaufførkort hos Trafikstyrelsen.

Bemærk at der kan være lang behandlingstid, derfor opfordrer vi dig til at starte din ansøgning med det samme, når du har modtaget dit kvalifikationsbevis.

3

Bestå Færdighedstesten hos TAXA 4×35

Færdighedstesten tester dine danskkundskaber, din brug af Google Maps og dit geografiske overblik. Formålet er at sikre, at TAXA 4×35 kunder altid bliver serviceret af en chauffør, som taler dansk, som kan betjene et GPS-system og køre kunden tilfredsstillende fra A til B. Husk at du skal medbringe dit kørekort og dit chaufførkort – alternativt dit kørekort og midlertidige chaufførkort.

4

Bestå basiskurset hos TAXA 4×35

Efter du har bestået færdighedstesten vil du blive tilbudt at deltage på basiskurset med en afsluttende test. Du skal bestå testen på basiskurset, før du kan komme ud og tage din første vagt. Kurset forløber over en enkelt dag, hvor du lærer at håndtere IT-systemerne i vognen. Kurset afsluttes med en test i netop håndteringen af IT-systemerne i vognen. 

5

Bliv ansat som chauffør hos en TAXA 4×35 vognmand

For at blive TAXA-chauffør hos TAXA 4×35 skal du ansættes af en vognmand, som er medlem af TAXA 4×35 foreningen. Flere vognmænd søger i øjeblikket chauffører til dags-, natte- eller weekendvagter.

6

Du er nu klar til at køre som TAXA 4×35 chauffør

Med dit taxakørekort, din ansættelse hos en vognmand, bestået færdighedstest og bestået basiskursus er du nu klar til din første vagt som chauffør hos TAXA 4×35. 

Så snart du har kørt 8 vagter, er du kvalificeret til det udvidede kursus, som giver mulighed for flere typer af ture, blandt andet ture til/fra lufthavnen.

7

Udvidet kursus hos TAXA 4×35 (valgfrit)

Det udvidede kursus er valgfrit, og kræver at du har kørt minimum 8 vagter som TAXA 4×35 chauffør. På kurset lærer du om kundeservice og de systemer, chauffører skal kende for at kunne tage ture til/fra lufthavnen. Kurset giver dig også efterfølgende mulighed for at søge om faste ture og køre med prioritetskunder.