TAXA 4x35 søger en erfaren Salgskoordinator (deltid 25 timer)

Er du serviceminded med en struktureret tilgang til arbejdet, som udføres med overblik og stor præcision, så er du måske vores kommende salgskoordinator, stillingen er på 25-timers ugentlig. Som salgskoordinator, skal du varetage en bred vifte af salgsrelaterede og administrative opgaver. Du vil bl.a. fungere som støttefunktion til Salgschefen og de 3 Salgskonsulenter.

Arbejdsopgaver:

  • Udarbejde og registrere kundeaftaler
  • Opdatere i kontraktsystem/CRM
  • Bistå ved udarbejdelse af tilbud, salgs- og kundeanalyser
  • Præsentation og fremvisning af bestillingsplatforme
  • Ad hoc opgaver i øvrigt

Faglige kvalifikationer:

  • Du har høj service og kvalitet i samtlige ydelser/leverancer
  • Du udviser høj grad af samarbejdsvilje og ansvarlighed i daglige virke
  • Du har minimum 2-3 års erfaring fra en lignende stilling
  • Du har gode formuleringsevner på skrift og i tale
  • Du har erfaring med præsentation og fremvisning af produkter

Personlige kvalifikationer:

  • Du er struktureret i både opgave- og tidsstyring og kan have mange bolde i luften
  • Du har gode kommunikative egenskaber
  • Du er målrettet, selvstændig, initiativrig og meget serviceminded
  • Du er god til at præsentere samt implementere aftaler hos kunderne

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og spændende job i en ofte hektisk, men positiv atmosfære
  • Et job hvor du får mulighed for at præge din egen hverdag og udvikle dig i jobbet
  • En flad organisation, hvor omgangstonen er uformel og humoristisk
  • God løn- og ansættelsesforhold. 

 Er du interesseret:

Vi modtager ikke ansøgninger sendt på mail. Søg stillingen nederst her på siden.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Salgschef Jesper Berg: Mobil +45 26797024 eller jesper.berg@taxa.dk

Vi gør opmærksom på, at vi afholder løbende samtaler, og at stillingen ønskes besat snarest muligt.

TAXA 4×35 har over 1.000 vogne som er ejet af over 500 selvstændige vognmænd. Selskabet er digital frontløber og står bag Danmarks største app med over 700.000 downloads. TAXA 4×35 kører over 5,5 mio. ture om året og tilbyder både privat og erhvervskørsel samt handicap- og skolekørsel. Læs mere på www.taxa.dk