
Derfor er det dyrere at køre med taxa i København end andre europæiske hovedstæder
Hvis du har været på ferie rundt omkring i Europa og taget en taxa rundt, har du måske lagt mærke til, at priserne mange steder er en del anderledes end i København.
Faktisk er det i mange hovedstæder en hel del billigere at køre med taxa end i København.
København er nemlig én af de dyreste hovedstæder i Europa, når det kommer til taxakørsel.
Men det er der faktisk en helt fornuftig forklaring på.
– Når vi sammenligner taxapriser i København med resten af Europas hovedstæder, er vi nødt til at have konteksten in mente. Der er stor forskel på, hvad lønninger, brændstof, leasing af bil og forsikring koster i de forskellige lande, og det afspejler sig i prisen. Her ligger Danmark i den høje ende – derfor gør taxapriserne det samme, fortæller Jørgen Nicolaisen, CMO hos TAXA 4×35.
Ordentlige arbejdsforhold påvirker prisen
Et af de parametre, som i høj grad har betydning for de danske priser, er ordentlige arbejdsforhold for chaufførerne. I den danske Taxilov er der – i modsætning til mange andre lande – krav til ordentlige løn- og arbejdsvilkår (jf. Taxilovens §10).
– I Danmark er der f.eks. krav til, at chaufførerne skal overholde 48-timers reglen og aflønnes på et niveau, der svarer til de landsdækkende overenskomster på området. Disse krav er til for at undgå dødtrætte chauffører, der kører mange timer til underbetaling – og dermed sikre trygge rammer for passagerne, uddyber Jørgen Nicolaisen og afslutter med et spørgsmål:
– For hvem ville være tryg ved at komme ind i en vogn, hvor chaufføren har kørt i mere end 10 timer?
VIDSTE DU?
- At vognmænd i Danmark, som ikke følger løn- og arbejdsvilkår i overenskomster, får en bøde på 35.000 kr.
- At alle taxachauffører i Danmark skal have et chaufførkort fra Færdselsstyrelsen, før de må køre taxa. Og det forudsætter, at de består et 10-dages kursus i persontransport inden.
- At det faktisk er dyrere at køre med taxa i Odense, end det er i København.
- At en 5 km taxatur i New York koster 67,32 kroner, hvilket giver New York en 14. plads som dyreste taxaby ift. europæiske priser.
Europas tredje dyreste hovedstad at køre med taxa i
For at finde ud af præcis, hvor de danske taxapriser ligger ift. resten af Europa, har TAXA 4×35 lavet en undersøgelse af taxapriser i Europas hovedstæder. Her har vi bl.a. undersøgt startgebyr, kilometerpris og timepris.
I undersøgelsen indtager København en tredjeplads som dyreste hovedstad at køre taxa i.
En 5 km tur af 15 minutters varighed i dagtimerne koster nemlig 175,15 kroner. På næsten samme niveau ligger Stockholm i Sverige, som indtager andenpladsen med en pris på 175,82.
På førstepladsen, dvs. dyrest, ligger Bern i Schweiz, som er lige omkring 10 kroner dyrere end København med en pris på 185,49 kroner.
Land | By | Pris i DKK |
---|---|---|
Schweitz | Bern | 185,49 |
Sverige | Stockholm | 175,82 |
Danmark | København | 175,15 |
Norge | Oslo | 173,37 |
Finland | Helsinki | 165,18 |
Top 5 billigste europæiske hovedstæder at køre taxa i
Vil du gerne køre billigt med taxi, skal turen gå til Østeuropa. Undersøgelsens billigste hovedstad er nemlig Bukarest i Rumænien, hvor en 5 km taxatur koster 16 kroner.
Nederst på listen finder vi også Slovakiet, Polen, Serbien med lave taxapriser.
Sætter du dig ind i en taxa i ét af disse lande, kan du dog ikke forvente, at taxachaufførerne har de samme arbejdsvilkår som i Danmark. Der er derfor ret stor sandsynlighed for, at chaufførerne har været på vejene i mange timer og generelt arbejder under dårligere forhold end de danske chauffører.
Land | By | Pris i DKK |
---|---|---|
Rumænien | Bukarest | 16,00 |
Slovakiet | Bratislava | 18,60 |
Polen | Warsawa | 18,50 |
Serbien | Beograd | 29,02 |
Kroatien | Zagreb | 40,77 |
Taxapriser i europæiske hovedstæder
(Klik på kolonneoverskriften for at sortere)
Land | By | Pris 5km/15min (DKK) |
---|---|---|
Schweitz | Bern | 185,49 |
Sverige | Stockholm | 175,82 |
Danmark | København | 175,15 |
Norge | Oslo | 173,37 |
Finland | Helsinki | 165,18 |
Tyskland | Berlin | 154,76 |
Holland | Amsterdam | 154,69 |
Frankrig | Paris | 121,28 |
Luxembourg | Luxembourg | 115,33 |
Irland | Dublin | 115,33 |
Østrig | Wien | 110,86 |
England | London | 84,97 |
Belgien | Bruxelles | 84,82 |
Cypern | Nicosia | 67,19 |
Italien | Rom | 63,25 |
Spanien | Madrid | 59,52 |
Tjekkiet | Prag | 50,08 |
Kroatien | Zagreb | 40,77 |
Serbien | Beograd | 29,02 |
Polen | Warsawa | 28,50 |
Slovakiet | Bratislava | 18,60 |
Rumænien | Bukarest | 16,00 |
Du kan læse om TAXA priser her og TAXA København her.