Copenhagen Sprint cykelløbet påvirker TAXA-kørsel lørdag og søndag
Copenhagen Sprint afvikles over to dage:
- Lørdag den 21. juni 2025 kører kvinderne
- Søndag den 22. juni 2025 kører herrerne
Det vil være vanskeligt, at komme rundt med TAXA i de områder, hvor ruten er spærret for kørsel.
Ruten starter i Roskilde ved Vikingemuseet og går nordpå til Frederikssund, gennem Hillerød ved Frederiksborg Slot og forbi Fredensborg ud til Louisiana ved Humlebæk og så ned forbi Furesøen gennem Ballerup. Så ruten kommer ind til København vestfra og målstregen er ved Statens Museum for Kunst i København
Vejene på ruten og sidevejene op til ruten, lukkes ca. 60 minutter før feltet ankommer. Der åbnes for trafik umiddelbart efter feltet og følgebilerne har passeret.
København
I København vil trafikken være ekstra påvirket, da en rundstrækning er lukket fra lørdag kl. 5 til søndag aften kl. 22. Målområdet på Sølvgade lukkes for trafik allerede fredag den 20. juni kl.18.00.
Der er syv trafiksluser i København, som er åbne lørdag den 21. juni fra kl. 20.00 til søndag den 22. juni kl. 09.15 og igen fra søndag kl. 16.45.
Der er forbud mod standsning og parkering langs hele rundstrækningen fra fredag d. 20. juni kl. 12.00 og frem til søndag d. 22. juni kl. 22.00.
Organisationen bag Copenhagen Sprint fraråder unødvendig kørsel inden for og på tværs af ruten, men vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at efterkomme vores kunders TAXA behov.
Så hvis du ved, at du har behov for TAXA i dagene, er det vigtigt, at du forholder dig til nedenstående.
Fra lørdag den 21. juni til og med søndag den 22. juni vil du kunne opleve længere rejsetid, når du kører med os.
Der vil nemlig på grund af vejspærringer og omlægninger af trafikken være stor risiko for kødannelser og tæt trafik i hele Indre By, og vores chauffører kan være nødsaget til at køre en omvej.
Derfor anbefaler vi, at du sætter ekstra god tid af til køreturen og bestiller en vogn tidligere, end du normalt ville have gjort.
På grund af den usikre trafikale situation, har vi valgt at lukke ned for forudbestillinger, og det vil heller ikke være muligt at bestille en tur til fastpris. Det betyder, at det kun er muligt at bestille en vogn til taxameterpris.
Vi beklager, de gener og besværligheder, som dette måtte give dig. Men selvom vi i TAXA 4×35 er forberedt på situationen, kan vi ikke komme uden om de afspærrede veje og det forventede øget pres på vejnettet.
Vi håber derfor på din forståelse.