TAXA kørsel under Distortion i København 2024

Distortion påvirker trafikken i Københavns bydele, da flere veje og områder spærres for kørsel. Det kan påvirke din taxa tur på forskellige måder

Vi vil gerne sikre, at du er opmærksom på de mulige konsekvenser og tager højde for dem, når du planlægger din rejse.

Her er nogle vigtige ting, som du skal være opmærksom på:

  1. Fastpris og afspærrede områder:
    I området omkring ruten vil det midlertidig ikke være muligt at bestille fastpristure. Dette betyder, at vi kun vil kunne tilbyde dig almindelige ture med taxameter.
    Hvis du bestiller en tur på fastpris, hvor ruten er beregnet til at køre igennem de afspærrede områder, vil chaufføren være nødsaget til at køre en anden rute. Det kan have indflydelse på den oprindelige fastpris, du har fået oplyst. Vær derfor opmærksom på, at ekstra tid eller omveje kan påvirke den endelige pris for din tur.
  2. Rutevalg og længden af din tur:
    På grund af afspærringer kan chaufføren være nødsaget til at vælge alternative ruter. Dette kan potentielt påvirke længden, varigheden og prisen på din taxa tur. Vær derfor forberedt på, at der kan forekomme forsinkelser for at undgå afspærrede områder.
  3. Adgang til afspærrede områder:
    Hvis du bestiller en tur til et afspærret område, vil vi desværre ikke have mulighed for at køre helt frem til adressen, og du vil kunne opleve, at din tur bliver annulleret.
    Vi anbefaler, at du kontrollerer eventuelle afspærringer i området og vælger en alternativ start- eller slutadresse, hvis det er nødvendigt.

Vi vil gerne sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, selvom trafikken kan være påvirket. Vores chauffører vil gøre deres bedste for at navigere gennem eventuelle udfordringer og give dig en sikker og behagelig kørsel.

Tak for din forståelse og samarbejde.