Opgradering til version 7 af TAXA 4x35 app, oktober 2021
Når du første gang åbner version 7 af TAXA 4×35 appen, skal vi bruge lidt informationer for, at du fremover kan få den fulde appoplevelse.
- Har du tidligere bekræftet din konto, skal du bruge den korte opgradering der vises på denne side.
Opsætningen tager ca. 30 sekunder - Har du ikke tidligere bekræftet din konto, skal du bruge bruge vejledning til opsætning af en ny konto. Opsætningen tager ca. 2 minutter.
Trin for trin instruktioner
1. Download og åben appen
TAXA 4×35 appen kan downloades fra Google Play og Apple appstore
Når appen er downloadet, åbnes appen og der klikkes på “Fortsæt”
2. Indtast email
Indtast den email som du tidligere har brugt i appen. Så får du indstillinger og historik med over i den nye app.
Hvis skærmen “Ingen konto fundet” vises, skal du gå tilbage og rette den indtastede email, til den email du tidligere har benyttet .
Bemærk, at hvis du indtaster en email på en konto der ikke tidligere har været bekræftet, skal du vælge “Opret ny konto” og følge guiden her.
Har du aldring betalt med kreditkort, benyttet loyalitetsrabat eller fået kvitteringer på email, har du formentlig ikke bekræftet din konto.
3. Opret adgangskode
Du skal oprette en adgangskode på minimum 8 tegn.
Du kan frit vælge mellem bogstaver og tal.
4. Tillad login med fingeraftryk eller Face ID
Vi anbefaler at du giver tilladelse til, at TAXA 4×35 appen får adgang til at benytte fingeraftryk eller ansigtsscanning på din mobiletelefon, til at bekræfte din identitet når der betales med kreditkort.
Giver du ikke tilladelsen, skal du indtaste adgangskoden til TAXA 4×35 appen hver gang du bestiller en vogn der betales med kreditkort via appen.
5. Accepter vilkår
Her skal du acceptere brugsvilkårene for TAXA 4×35 appen. Du kan kun benytte appen hvis du accepterer vilkårene.
Du kan desuden også tilmelde dig nyheder, tilbud og rabatter fra TAXA 4×35. Det er frivilligt om du tilmelder dig dette. Det er gratis og du kan til enhver tid framelde dig igen.
6. Tilføj betalingskort
Vi anbefaler at du tilføjer et betalingskort til TAXA 4×35 appen, så du altid let kan betale for de kørte ture.
Selv om du tidligere har indtastet et betalingskort skal det af sikkerhedsmæssige årsager indtastes igen, så det bliver tilknyttet den adgangskode som du lige har angivet.
Du kan vælge at springe opsætningen af kreditkort over over, og i stedet betale kontakt i vognen, eller via Mobile Pay. Springer du over, kan du altid tilføje et kreditkort senere.
Færdig
Nu er opsætningen færdig og du er klar til at bestille i TAXA 4×35 appen.